Studieture

Indtryk fra Studieture til en række fællesskaber, 2016
– med noter fra LeveFællesskabs-gruppens medlemmer

Et gennemgående træk ved alle fællesskaberne er FORSKELLIGHED. Forskellighed i alder & erfaring, i størrelsen, i antallet af beboere, alders- og køns-sammensætning af beboere, idégrundlag (omkring økologi, miljø, energi, spiritualitet, økonomi), graden af ’samhørighed’ og involvering i det omgivende samfund, bebyggelsens æstetik, graden af færdiggørelse – og forskellige muligheder for videre udvikling i antal huse / beboere – osv.

Fra samtaler med rundvisere og beboere i de fællesskaber vi besøgte noterede vi nogle ’gode erfaringer’ som det vil være ’klogt’ at lytte til.

1. Etablér i en tæt proces med kommune og det lokalsamfund som fællesskabet placeres i / ved.
2. Vær fra starten fælles om ’ejerskabet’ til projektet – og deltag altid mindst to personer i alle betydende møder med kommune, andre myndigheder, entreprenører, etc…
3. Tænk alle ejerformer ind fra begyndelsen – skab rummelighed for både ’store og små bolig-økonomier’.
4. Etablér i etaper – og med arealmæssige udvidelsesmuligheder.
5. Acceptér rummelighed i de bærende idéer – “Alle er ikke ligeså optaget af netop det som du brænder for”.
6. Søg fællesskabs-opbyggende sociale aktiviteter allerede i etabléringsringsfasen
7. Hav fokus på fælles nødvendige opgaver og aktiviteter der kræver fysisk samvær: vedligehold af grønne områder og bygninger, hyppige/daglige fælles spisninger, grøntsagsdyrkning, indkøbsordning, delebiler etc.
8. Udstræk ikke processen for længe med at konkretisere projektet – tøv ikke med at tage principielle og fundamentale diskussioner – del initiativgruppen, om nødvendigt – tag beslutninger. Kommuniker tæt i initiativgruppen – og åbent udenfor gruppen.

Læs mere om de enkelte fællesskaber – klik herunder (åbner PDF-fil)

1. Levefællesskabet HERTHA, v. landsbyen Herskind/Galten v. Ã…rhus

2. Bofællesskaberne ANDELSSAMFUNDET i Hjortshøj, v. Ã…rhus

3. FRILAND, v. landsbyen Feldballe / Djursland

4. Bo- og Produktions-fællesskabet GROBUND, v. Ebeltoft (under etablering)

5. Det spirituelle bofællesskab BAUNEHØJ i Rønde / Djursland

6. Bofællesskabet OTTRUPGÃ…RD i Skørping/ Nordjylland

7. Bofællesskabet FRUGTHAVEN i Skørping/ Nordjylland

8. HIMMERLANDSBYEN, v. landsbyen Aarestrup / Nordjylland

9. Bofællesskaberne DRIVHUSET & Ã…DALEN i Randers

10. Det spirituelle levefællesskab VÆKSTCENTERET i Nr. Snede

11. Det spirituelle center TIGERENS REDE i Gedved, v. Horsens