Brovej 7

I 2021 købte vi Brovej 7 i Arden, Nordjylland. Brovej 7 var en hesteejendom på ca 8 ha. med gode driftsbygninger og et stuehus, som i første omgang er meget velegnet som fælleshus. På grunden ligger en idyllisk sø, resten har igennem de sidste 20 år været brugt til afgræsning. Grunden ligger klods op af jernbanen, men der er etableret en støjvold og toget kører forbi max 4 gange i timen (Se  støjmålingskortet nederst på siden). Udover det, er der stille, og Rold Skov er den nærmeste nabo!

Cykelafstand til Arden Station er 5 minutter, mens det tager 10 minutter til Store Okssø – med toget kan du komme til Aalborg på en lille halv time, og direkte til Århus på en time!

Arden er en stationsby i Himmerland med ca. 2500 indbyggere, vuggestue, skovbørnehave, folkeskole til 10. klasse, bibliotek, kulturhus, svømmehal, sportshal, rideskole, togstation, lægehus samt dagligvarebutikker.

se støjmålingskort for ejendommen
Støjmålingskort for Brovej 7, Arden. Hentet fra Toget passerer grunden max 4 gange i timen, og ellers er der helt stille.

Du kan læse mere om grunden på DinGeo’s opslagsside.

Læs mere om hvordan vi har tænkt os at bygge på grunden her.