Vi holder æblemosteweekend den 3. – 5. oktober.
Læs mere og tilmeld dig her: broland.dk/aeblemost
Ny struktur og nyt indskudsbeløb
På generalforsamlingen i maj måned besluttede vi at bryde med den gamle styreform, hvor en bestyrelse varetog alle beslutninger. Vi har i stedet oprette en styregruppe, som varetager foreningens administrative opgaver. Vi vil afholde fællesmøder/generalforsamlinger 4 gange om året, hvor alle væsentlige beslutninger træffes. På denne måde lægges flere initiativer ud til alle foreningens medlemmer.
Vi vil afprøve denne model med håb om en mere dynamisk og innovativ organisation og har aftalt vi evaluerer januar 2026.
På generalforsamlingen i august blev indskudsbeløbet, som hidtil har ligget på 250.000 kr. for nye indskydere, nedsat til 140.000 kr. Denne beslutning blev truffet for at potentielle indskydere fra flere livssituationer og aldersgrupper kan være med, så der kommer mere liv i fællesskabet og herved en hurtigere udvikling af området.
Høst i august
Haven har været gavmildt i år. Der er masser af lækre tomater og agurker i polytunnelen, som vi spiser, har henkogt og syltet. Løgene er ganske store, mens hvidløgene lidt mindre end de sidste år. Hidtil har vi brugt den franske sort Messidrome, men næste gang vil vi også prøve “Rød Estisk”, som måske passer lidt bedre til vore himmelstrøg.
Arbejdsdag juni 25
Arbejdsdag april 25
Arbejdsdag i februar
Søndag, den 16. februar mødtes vi til en arbejdsdag på Broland. Der var gået frost i jorden og det havde sneet dagen forinden, men solen skinnede fra en skyfri himmel og vi havde alle det uldne undertøj på.
Dyrkningsfællesskabet holdt sit indledende møde og derudover stod der på programmet at hugge brænde, save træer op til siddepladser omkring bålpladsen, bygge en risbunke, så pindsvin og fugle har et godt sted at være, pudse vinduer, sylte rødbeder, spise suppe til frokost, går en dejlig tur til røverstuen og hestehullet og spise Louises lækre kage som afslutning.
Grohuse
Vi har modtaget et tilbud fra grohuse.dk på et meget bæredygtig hus på 53 m2. Siden “boligformer” er opdateret med link til deres detaljeret beskrivelse.
Svar på den første byggeansøgning
Mariagerfjord kommune har svaret på vores første byggeansøgning.
Der er en række punkter, som vi skal ændre, f.eks. vidste vi ikke at udestuens areal tæller med i det samlede boligareal. Dvs. at huset skal redesignes, så den bliver under de 110 m2, som lokalplanen forlanger. Derudover skal vi forholde os til en række punkter ang. byggemodningen, som ikke er på plads endnu.
Vi arbejder på sagen 🙂
Julefrokost på Broland
Kvashegn
Så fik vi bygget kvashegn efter alle kunstens regler. Hovedformål er at give en god plads til vores bier, som vi vil flytte til forår. Sidegevinsten er mangfoldig. Vi fik ryddet lidt om i bunken af de træer, som Bane Danmark havde faldet på vores grund. Vi har skabt skjulesteder og levemuligheder for insekter og smådyr, til gavn for biodiversiteten og os selv. Vi håber selvfølgelig at også pindsvin har lyst til at flytte ind.
