På byrådsmøde den 22. juni blev lokalplan og kommuneplan for vores område på Brovej i Arden med stor flertal vedtaget i Mariagerfjord kommunens byråd.
Dermed er vi en stor skridt videre på vejen. I slutningen af august ved vi hvornår vi kan starte med at bygge.
Som første skridt i byggemodningsprocessen har vi givet grønt lys til Kilian Water om at sende ansøgningen om spildevandstilladelse til kommunen.
P4 undersøger Tiny House ideen
Passende med dagen, hvor Udvalg for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune skal behandle kommune- og lokalplanen for Brovej 7, kører der i medierne en debat om Tiny House ideen.
Frederik fra P4 kom forbi Brovej, hvor han interviewede Søren og Flemming.
På nedenstående link kan du høre om emnet, ca 15 minutter efter hver fulde time.
https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-eftermiddag/p4-eftermiddag-2023-06-06
Polytunnel hos Jozef
Torsdag, den 11. maj samledes vi nogle stykker for at hjælpe Jozef med at sætte plastdugen på hans nyopførte polytunnel. Takke være et godt forarbejde og planlægning og en vindstille dag gik det som smurt at sætte dugen på 36 x 12 m over stålskelettet.
workshop om varmeforsyning
Mandag, den 8. marts holdt vi workshop om vores fremtidige varmeforsyning. Poul Erik og 2 af hans samarbejdspartnere fra Aalborg Universitet, Rasmus Lund Jensen fra BUILD og Peter Gjøl Jensen fra Datalogi holdt oplæg. Kort fortalt går ideen ud på at bruge strømmen, når den er billig og lagre den i form af varme i nogle kompakte tanke i hvert hus.
Traditionen tro startede vi med fællesspisning.
Ã…bent hus
Søndag, den 6. maj holdt vi åbent hus på Brovej 7.
Via Facebook og ophæng i byen har vi inviteret borgere og politikere til at komme.
Ca. 50 interesserede mødte op og efter velkomst og en lille fællessang, smukt akkompagneret af Niels Peter, gik programmet i gang.
I den vilde hjørne kunne besøgende høre om vores bier og biodiversitet.
I vores permahaven kunne man smage på forskellige flerårige urter og buske.
På vores kommende byggefelt, hvor Aalborg Universitet er i gang med at teste jordskruer, kunne man høre om skruefundamenter og bæredygtig byggeri.
Vi afsluttede behørig med kaffe og kage og en lille fællessang mere.
Forsøg med stålskruer
I løbet af foråret 2023 får vi i samarbejde med studerende fra Sektionen for Byggeteknik, Processer & Indeklima afprøvet hvilken type skruefundamenter, der bedst kan anvendes i vores byggefelt.
Stålskruer skal erstatte fundamenter af beton, grus og sand. Det gør fremtidens byggeri hurtigere, billigere og langt mere bæredygtigt.
Studerende fra Naturgeografi fortsætter arbejdet med at undersøge robusthed og vandresourcer i relation til fremtidige klimaændringer i vores kommende Permahave.
Grønne fællesskaber nedsætter CO2 aftrykket med 30 %
Vi er i Nordjyske igen
Stor artikel i Nordjyske i dag, som handler om Poul Erik Kristensen, som for 70 år siden blev født på Brovej 7. I dag driver han firmaet Compact Heat Storage i Virum. Hans drøm er at vi kan forsyne vores 25 huse med varme, som produceres med varmepumper, der kun bruger strøm, når der er billig strøm fra vindmøllerne. Store vandtanke oplagrer varmen i de andre perioder.
Lokalplanen er igennem første udvalgsbehandling
Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune havde lokalplanen samt kommuneplanstillæg for Brovej på dagsorden den 9. januar 2023.
Som vi havde håbet på blev indstillingen godkendt og lokalplanen sendt i offentlig høring i otte uger.
Inden de otte uger starter, skal Økonomi udvalget og derefter Byråd også tage stilling.
Efter de otte uger skal alle tre instanser igen behandle vores sag.
Alt efter hvilke indvendinger der fremkommer i høringsfasen, kan vi i slutningen af maj regne med den endelige beslutning.
Vi er glade for at lokalplan processen nu er i gang og spændte på hvad forløbet bringer.
Gruppernes visioner og vejen dertil
Grupperne er godt i gang med at finde ud af hvad de er sat i verden for og hvordan de vil nå deres mål. Flere procesdiagrammer er allerede udfyldt.