Fællesmad
Fællesmad bliver hjørnesten i levefællesskabet. Her forpligter vi os til, på skift at forberede og lave maden, som de øvrige beboere kan komme og nyde sammen eller tager med hjem og spise det i deres egen bolig. Under tilberedelsen af middagen og i forbindelse med spisningen får vi delt hverdagens store og små oplevelser.
Vi vil have faste aftaler om fællesmad 4 dage om ugen.
Når det er sagt, skal der selvfølgelig være plads til at man melder fra, enkelte gange eller i perioder eller at man tager maden med hjem, hvis det er det, der bedst passer i ens livssituation.
Selvforsyning
Måske kan du lide at dyrke grøntsager eller passe frugttræer. Måske vil du være med til at tilse bier eller høns, dyrke svampe, spiselige blomster eller helbredende urter, producere te eller presse æblemost eller fremstille kombucha.
For at sikre selvforsyningen drømmer vi om at alle har lyst til at bidrage. Men vi ved også at det kan være svært i en travl hverdag. Nogle har lyst og tid til det, mens andre måske foretrækker at betale sig fra det. Her kommer tanken om at “ansætte” en person og eller køre efter “kunde-bonde” ordning ind i billedet.
Fejringer
Vi skal fejre, når der er noget at fejre, især årstidsfejringer. 🙂