Asparges

Skrevet af Barbara, september 2020

Asparges er sunde, lækre, dyre at købe og lette at dyrke selv.

Køber man planter i planteskolen kan man springe det første år over, men da vi jo slet ikke er klar med vores selvforsyningshave endnu, kan vi ligeså godt spare de penge. Derfor såede jeg i foråret 2020 asparges.

Planterne blev priklet i små potter og pottet om i større potter, og i august trængte de sørme igen til nye potter:

Men nu her i september står de rigtig flotte:

Vi har i alt ca. 50 planter. Måske skulle jeg så lidt flere næste år?