konfliktløsning

Konfliktløsningspolitik, marts 2019

1. Denne konfliktløsningspolitik gælder for medlemmer af Broland.
2. Definition: “Uenighed” er et vidt begreb og spænder fra stimulerende, produktiv uenighed som den ene yderlighed og til den anden yderlighed, som er “konflikter”, der i denne sammenhæng forstås som “uenigheder, der udfolder sig så de bliver uacceptabelt belastende eller skadelige for en eller flere parter i samarbejdet”. En uenighed er altså en konflikt, hvis bare én af parterne i samarbejdet oplever uenigheden som uacceptabelt belastende eller skadelig for enten arbejdsglæde, tillid, energi, koncentration, evne til at lytte eller andet. Derfor kan man ikke sige sig fri for at være part i en konflikt, bare fordi man ikke selv oplever belastning eller skader.
3. Alle kan blive viklet ind i konflikter, og alle skal kunne noget grundlæggende konfliktløsning. Hvis man ingen idé har om hvordan man gør, er det en god ide at man opsøger lærdom om det.

• En god og kendt metode er Marshall Rosenbergs Ikkevoldelige Kommunikation (IVK), også kaldet “girafsprog”.

1. Hvis én af parterne i en konflikt beder en anden part i samme konflikt om at medvirke til konfliktløsning, har den anden part pligt til at medvirke.

• At medvirke til løsning af de konflikter, man er involveret i, er en medlemspligt på linje med at betale kontingent. Hvis man ikke medvirker til sådan konfliktløsning, skal bestyrelsen skriftligt rykke for at man gør det, idet den minder om, at man kan blive slettet som medlem, hvis man ikke overholder sine medlemspligter.

1. Parterne skal selv indlede konfliktløsningsarbejde, når en af parterne har krævet det. Hvis ikke begge parter er tilfredse med fremgangen, skal de skaffe sig hjælp. Da skal de først enes om en uafhængig trediepart, som kan hjælpe. Hvis det ikke lykkes, skal de bede bestyrelsen om hjælp.
2. Bestyrelsen skal medvirke til konfliktløsning. Hvis bestyrelsen finder det nødvendigt, kan den træffe afgørelse i konflikten. Kun hvis bestyrelsen hverken kan formidle konfliktløsning eller beslutte en løsning, skal bestyrelsen skaffe ekstern hjælp hjælp.
3. Gennemsigtighed 1: Når man samarbejder om noget i fællesskabsregi, har man pligt til at svare oprigtigt, relevant og uden unødvendig forsinkelse på alle spørgsmål fra sine samarbejdspartnere om det, man har ansvar for i samarbejdet.
4. Gennemsigtighed 2. Konfliktens indhold skal inddeles i det indhold, som er personligt, og det indhold, som er principielt eller politisk.

• Det personlige indhold (og kun det) kan kræves beskyttet af fortrolighed. Det principielle eller politiske indhold af en konflikt skal omfattes af mest mulig gennemsigtighed, så hvis konflikten har været nævnt i et referat, skal dens løsning også føres til referat: Konfliktens principielle indhold i et åbent referat og dens personlige indhold i et lukket referat.

Generaliseret version 14. marts 2019, Frands Frydendal.