Skrevet af Barbara, marts 2020
Jeg fandt endelig på en nem måde at lave biokul på.
I gemmerne havde jeg to gamle støbejerngryder, hvor den ene passer som låg til den anden. Hver gang jeg tænder for masseovn, fylder jeg gryden op med små træstykker og sætter den i ovnens bagerum. På denne måde kan jeg producere biokul, samtidig med at jeg varmer huset op.
Men hvad er biokul, spørger du nu måske?
Biokul opstår ved at træ bliver varmet op til så høje temperaturer, at det normalt vil brænde. Men fordi der ikke er nok ilt, sker der blot en afgasning og forkulning af træet, ikke en forbrænding. Det trækul, der er tilbage virker nu som en svamp: Med den kæmpe overflade, det har fået, pga. den porøse struktur, vil den suge sig fuld med væske og blive det ideelle levested for mikroorganismer.
Trækullet øger jordens frugtbarhed mere end kompost, gødning og kunstgødning – og mens de nævnte jordforbedringsmidler nedbrydes forholdsvist hurtigt, vil terra preta-virkningen vare længe. Teknologien stammer fra indianerne, som brugte den for tusinder af år siden til at skabe Amazonas’ mørke jord, ‘terra preta’.
Landbrugsjorden er landjordens største kulstoflager. Men når jorden dyrkes intensivt, omdannes dette kulstof let til CO2 og udledes i atmosfæren!
Enhver plante optager solenergi og CO2 og udnytter denne til at opbygge egen biomasse. Men når planten dør, sætter den CO2′ en fri igen. Hvis man i stedet bruger planters restaffald og via pyrolyse (iltfattigt forglødning) forkuller det, omdannes 25-50% til stabil, svært nedbrydelig og porøs plantekul. Arbejder man denne plantekul ned i jorden, bliver drivhusgas til sort guld i form af terra preta! Denne plantekul indeholder 95% kulstof.
Det, som er vigtigt at vide før brug af biokul, er, at kul i sig selv ikke indeholder nogen som helst næring. Kullet er som et tomt batteri, der skal genoplades. Hvis kullet tilsættes jorden i sin rene form, vil den tage næring fra jorden og der vil gå tid før biokul har opnået den næringsværdi, som både jord og planter kan drage nytte af.
Derfor er det en god ide, at lægge biokul i en bøtte med vand – gerne gødningsvand, inden man fordeler det i sin køkkenhave.
Fakta om biokul: Biokul har cirka en overflade på 300 m2/g. Den optager vand 5 gange sin egen vægt. Den indeholder mineraler som f.eks. kalium, magnesium, calcium og fosfor. De ting, biokul gavner os, er:
- det binder vand og forhindrer udtørring
- det binder og afgiver næring over lang tid
- det giver et bedre mikroliv i jorden
- det giver en bedre jordstruktur
- og så giver det et større udbytte
Så nu glæder jeg mig til at følge resultatet, når jeg udbringer det på bedene i levefællesskabets grønsagshaver!
Kilder:
https://byhaver.dk/biokul-og-bokashi/
https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/den-nye-landbrugsrevolution
http://www.hungryplanet.dk/pdf/plancher/13_co2-absorberende_jordbrug.pdf
