Det lykkedes at tilvejebringe tilstrækkelig kapital, så vi kunne indfri vores gæld til ekstern invester. Dermed er Brolands fremtid sikret og vi kan starte på en frisk. I starten af september afholder vi en temadag, hvor vi i fællesskab vil skabe Brolands nye fortælling og fylde rammerne ud med de nye beboeres drømme og holdninger.
Forventningen er at der efter temadagen ligger et papir, som kan bruges til at inspirere kommende indflyttere og danne basis for fondsansøgninger.
Crowdfunding
Vores gæld til ekstern invester forfalder den 1. juni 2024. Da det bliver svært at forlænge vores lån, er vi i gang med at finde penge iblandt medlemmerne. Det er lykkes næsten, vi mangler bare det sidste. Derfor har vi sat crowdfunding kampagne på Instagram og Facebook i gang. Den direkte link til vores mobilepay box finder du her: Broland 9988LC

Opdatering boliformer
Nu, hvor byggefasen nærmer sig, har vi opdateret vores side om boligformer. Her har vi samlet lidt priseksempler for byggeri af et lille, bæredygtigt hus. Boligformer
Vi har skiftet navn

Nu er det helt sikkert. Vi har skiftet navn til Broland og skåler for det i hjemmepresset æblemost.
Lokalplanen for Brovej er vedtaget
På byrådsmøde den 22. juni blev lokalplan og kommuneplan for vores område på Brovej i Arden med stor flertal vedtaget i Mariagerfjord kommunens byråd.
Dermed er vi en stor skridt videre på vejen. I slutningen af august ved vi hvornår vi kan starte med at bygge.
Som første skridt i byggemodningsprocessen har vi givet grønt lys til Kilian Water om at sende ansøgningen om spildevandstilladelse til kommunen.
P4 undersøger Tiny House ideen
Passende med dagen, hvor Udvalg for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune skal behandle kommune- og lokalplanen for Brovej 7, kører der i medierne en debat om Tiny House ideen.
Frederik fra P4 kom forbi Brovej, hvor han interviewede Søren og Flemming.
På nedenstående link kan du høre om emnet, ca 15 minutter efter hver fulde time.
https://www.dr.dk/lyd/p4nord/p4nord-eftermiddag/p4-eftermiddag-2023-06-06
Polytunnel hos Jozef
Torsdag, den 11. maj samledes vi nogle stykker for at hjælpe Jozef med at sætte plastdugen på hans nyopførte polytunnel. Takke være et godt forarbejde og planlægning og en vindstille dag gik det som smurt at sætte dugen på 36 x 12 m over stålskelettet.

Grønne fællesskaber nedsætter CO2 aftrykket med 30 %
Vi er i Nordjyske igen


Stor artikel i Nordjyske i dag, som handler om Poul Erik Kristensen, som for 70 år siden blev født på Brovej 7. I dag driver han firmaet Compact Heat Storage i Virum. Hans drøm er at vi kan forsyne vores 25 huse med varme, som produceres med varmepumper, der kun bruger strøm, når der er billig strøm fra vindmøllerne. Store vandtanke oplagrer varmen i de andre perioder.
Lokalplanen er igennem første udvalgsbehandling
Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune havde lokalplanen samt kommuneplanstillæg for Brovej på dagsorden den 9. januar 2023.
Som vi havde håbet på blev indstillingen godkendt og lokalplanen sendt i offentlig høring i otte uger.
Inden de otte uger starter, skal Økonomi udvalget og derefter Byråd også tage stilling.
Efter de otte uger skal alle tre instanser igen behandle vores sag.
Alt efter hvilke indvendinger der fremkommer i høringsfasen, kan vi i slutningen af maj regne med den endelige beslutning.
Vi er glade for at lokalplan processen nu er i gang og spændte på hvad forløbet bringer.
