Arbejdsdag i februar

Søndag, den 16. februar mødtes vi til en arbejdsdag på Broland. Der var gået frost i jorden og det havde sneet dagen forinden, men solen skinnede fra en skyfri himmel og vi havde alle det uldne undertøj på.
Dyrkningsfællesskabet holdt sit indledende møde og derudover stod der på programmet  at hugge brænde, save træer op til siddepladser omkring bålpladsen, bygge en risbunke, så pindsvin og fugle har et godt sted at være, pudse vinduer, sylte rødbeder, spise suppe til frokost, går en dejlig tur til røverstuen og hestehullet og spise Louises lækre kage som afslutning.